torsdag den 11. december 2014

12 Tegn på at du giver for meget af dig selv....

Kender du det, at du nogen gange føler du gir og gir og får ikke en pind igen.... her er en spændende artikel jeg fandt igår, prøv at se om du kan genkende det...

12 tegn på, at du giver for meget af dig selv

De fleste af os vil gerne hjælpe andre. Det kan være i de store ting og i de små. Men hvornår kommer man til at hjælpe andre så meget, at det enten bliver en hæmsko for én selv – eller for dem, man forsøger at hjælpe. Få her 12 tegn på, at din hjælpsomhed er gået for vidt.
At hjælpe andre er en vigtig del af vores liv. De sociale relationer, vi har og vores følelse af at bidrage til samfundet kan ikke undervurderes, og hjælp kan være mange ting: Hjælpe en veninde gennem en hård tid, hjælpe en kollega på arbejdet, tage sig ekstra meget af et familiemedlem ... Men nogle gange virker vores hjælp ikke helt efter hensigten.
- Nogle gange kan alle vores gode intentioner være spildt, fordi hjælpen ikke rammer rigtig eller måske ligefrem hæmmer dem, der modtager den, fortæller professor i psykologi Shawn Meghan Burn i sin blog på Psychology Today, hvor hun skriver om at skelne mellem sund hjælp og usund hjælp.
Hun lister 12 tegn på, at din hjælp i virkeligheden er en usund hjælp. Læs med her:
1. Der sker ingen udvikling
Al sund og meningsfyldt hjælp skulle gerne udmunde i en eller anden form for udvikling, hvor den, der modtager hjælpen, bliver mere og mere selvkørende og uafhængig med tiden. Sker denne udvikling ikke, eller sker det det direkte modsatte, hvor dén, du hjælper, faktisk bare bliver mere og mere afhængig af dig, så er der ikke tale om en sund hjælp. Og så er dine kræfter bedre brugt et andet sted.
2. Aftaler bliver ikke holdt og respekteret
Hvis de aftaler, du laver med den, du hjælper, igen og igen ikke bliver overholdt, så er det på tide at stoppe med hjælpen. Eller i hvert fald at holde en pause indtil du fornemmer, at vedkommende er klar til at modtage din hjælp. Ellers er det spildte kræfter og de mange aftaler, der ikke bliver holdt, får bare dig til at blive irriteret, vred og udkørt.
3. Den, du hjælper, kommer ingen steder
Hvis du oplever, at din hjælp i virkeligheden gør, at den anden person ikke udvikler sig fagligt eller personligt, men måske snarere træder et par skridt tilbage i deres udvikling, fordi du jo alligevel ordner tingene for dem, er det også på tide at overveje, om du hjælper det rigtige sted.
4. Din integritet bliver udfordret
Hvis dét, at du hjælper en anden person, tvinger dig til at lyve eller dække over den anden, så din egen, personlige integritet bliver udfordret, så er det endnu et rødt flag, som du bør tage alvorligt.
5. Du har en fornemmelse af, at du bliver manipuleret.
Lyt efter din mavefornemmelse! Hvis du har en fornemmelse af, at du bliver manipuleret eller at den, du hjælper, har en eller anden skjult dagsorden, så stol på din mavefornemmelse og stop hjælpen. Eller tag en alvorlig snak med den, du hjælper, og se om det kan gøre tingene bedre.
6. Du giver for meget
Sund hjælp handler også om, at du hjælper indenfor grænserne af, hvad der er fysisk og psykisk muligt for dig. Hvis din hjælpelyst tager overhånd og begynder at dræne dig enten mentalt eller økonomisk, så er det ikke en holdbar situation, og så er alle bedst tjent med, at du finder en anden måde at hjælpe på, som ikke får dig til at gå ned med flaget.
7. Din relation med den, du hjælper, bliver dårligere
Sund hjælp skulle gerne udmønte sig i, at forholdet mellem dig og den, du hjælper, bliver stærkere. Hvis det modsatte er tilfældet, og hvis din hjælp på en eller anden måde forskyder noget i jeres forhold, som får jer til at glide fra hinanden, så er det en usund hjælp.
8. Den andens problemer bliver for store for dig
For nogen kan det være en sovepude at få hjælp. Ved at tale med dig og ved at du hjælper dem, føler de måske, at de så ikke behøver at få professionel hjælp til at håndtere deres problemer – hvilken slags problemer, det så end måtte være. Er du nervøs for, at dette er tilfældet eller kan du mærke, at deres problemer er for store til, at du er helt tryg ved at hjælpe dem med dem, så er den bedste hjælp, du kan give dem, i virkeligheden at fortælle om din frygt og så trække dig lidt væk
9. Du føler dig udnyttet
Hvis du begynder at føle dig udnyttet, f.eks. ved at alle i en gruppe lige pludselig bare forventer, at du gør alt arbejdet, så træk dig venligt tilbage. Tilbyd selvfølgelig din assistance, men træk en streg i sandet.
10. Fra lillefinger til hele armen
Oplever du, at du har tilbudt lillefingeren, men at den, du vil hjælpe, nu har taget hele armen, så er det på tide at sige fra. At du én gang har tilbudt din hjælp betyder ikke, at du så er forpligtet til at hjælpe igen og igen, og så skal du ikke føle dig som et dårligt menneske, hvis du siger stop.
11. Du får ikke noget tilbage
Selvfølgelig hjælper man ikke andre for selv at få noget tilbage. Men så alligevel: Hvis det altid er dig, der hjælper og giver og den anden person altid kun tager imod, så holder det ikke i længden. Selvfølgelig vil man gerne hjælpe og alt efter situationen også gerne indimellem være den, der giver mest. Men hvis forholdet til dén, du hjælper, udelukkende handler om, at du giver og den anden tager imod, så er der ikke tale om sund hjælp.
12. Du hjælper kun for at fremstå som et godt menneske
Hvis du skal være ærlig, hjælper du så for at hjælpe – eller for at fremstå som et godt menneske? Hvis det sidste er gældende, så er det ikke en særlig god hjælp. Hvis det hele i udgangspunktet handler om, at du gerne selv vil fremstå som en god ven eller et godt familiemedlem og ikke handler om, at du rent faktisk føler en lyst til at hjælpe den pågældende, så vil der næppe komme nogen reel hjælp ud af det. Så hellere helt lade være.
Like · 

torsdag den 4. december 2014

EnergiVampyrer, kender du dem... se 9 forskellige bud på de allerværste.

9 typer energivampyrer - sådan takler du dem:



Vi kender dem allesammen, de mennesker som kommer ind i rummet, ringer


på døren, sidder med til festen, er på arbejdspladsen og alle andre steder....



Hvilken type er Du, hvis DU er en energi sluger....??  for andre...




1.
Grædekonen...


Jamrer sig hver gang, du taler med hende. Verden er altid imod hende, og hun føler sig som et offer. Når du foreslår løsninger, siger grædekonen: "Jo, men...". Hun elsker opmærksomhed, men er ikke interesseret i andres råd og kommer med de samme beklagelser igen og igen.
Sådan kan du gøre:
Sæt klare grænser og sig for eksempel, at du sætter pris på jeres forhold, men at det slider på dig, når hun snakker om de samme ting igen og igen. Foreslå at du vil lytte til hende i 10 minutter, og sig at du gerne vil støtte hende, hvis hun vil snakke om løsninger.



2.
Fejlfinderen...


Kritiserer altid og giver dig skyldfølelse. Hun bruger anklager for at dræne dig for energi, og du føler dig mangelfuld, utilstrækkelig og dolket i ryggen bagefter.
Sådan kan du gøre:
Lav følgende øvelse i situationen: Forestil dig, at du skaber et skjold af hvidt lys omkring dig, som kun positiv, men ikke negativ energi kan trænge igennem.




3.
Dramadronningen...


Puster små hverdagshændelser op til dramaer. Hun omtaler altid livet som enten ulideligt godt eller ufattelig dårligt. Hun går fra krise til krise og opfører sig teatralsk. Du tør ikke spørge, hvordan hun har det, for tænk hvis hun svarer! Hun dræner dig for livskraft med sine intense følelser.
Sådan kan du gøre:
Træk vejret dybt og koncentrer dig om din vejrtrækning. Sig til dig selv, at du ved, hvad der foregår, og at du sagtens kan klare det.




4.
Snakkehovedet eller vittighedsfortælleren...


Snakker uafbrudt og tænker kun på sig selv uden at være interesseret i, hvad du har at sige. I begyndelsen kan det virke underholdende, men snart bliver det for anmassende. Snakkehovedet har det med at trænge dig op i en krog, så du ikke kan flygte.
Sådan kan du gøre:
Formuler dine behov på en hensynsfuld måde. Smil for eksempel til det fremmede snakkehoved i toget, at du gerne vil have ro til at læse i din bog. Er energivampyren din familie, kan du sige, at du føler dig udenfor, når hun dominerer samtalen, og at du vil sætte pris på også at sige noget.




5.
Hank-opperen...


Gør dig til sin terapeut, ringer i tide og utide for at du skal løse hendes problemer. En anden hank-opper er hende, du skønner, har brug for at blive reddet og rettet op på. Hun bliver dit projekt, selv om hun egentlig ikke er interesseret i at blive hanket op i. Hun er måske alkoholiseret eller sprudler af gode ideer, og du føler tydeligt, at du kan redde hende.
Sådan kan du gøre:
Indse at hun selv må tage ansvar for sit liv, og at du vil blive tappet for energi, hvis du engagerer dig. Hvorfor vil du redde hende? Er det manglende evne til at sige nej, behov for anerkendelse eller for at kontrollere, skyldfølelse...tilbyd eventuelt følelsesmæssig støtte uden at vælte ud med løsninger.




6.
Den udadtil sympatiske selskabsløve...


Virker som en helt fin fyr, når du møder ham til fest eller anden selskabelig lejlighed, men han klistrer sig op ad dig og suger dig for energi.
Sådan kan du gøre:
Gå din vej, sig eksempelvis at du skal på toilettet.




7.
Utysket der går efter struben...


Fælder dig uden at tage hensyn til dine følelser, fordi hun er drevet af misundelse og en trang til at hævde sig på din bekostning. Kommer med giftige bemærkninger som "Ih, hvor ser du frisk ud i dag. Dit øje hænger slet ikke mere! (øh, hang mit øje da før?!)
Sådan kan du gøre:
Bryd øjenkontakten og koncentrer dig om dit åndedræt. Tag eventuelt et bad, når du igen er alene, for at skylle de negative vibrationer af dig eller drik en masse vand for at rense ud.




8.
Menneskemængder der dræner dig for energi...


Møder du for eksempel i et indkøbscenter, et sportsstadium eller i en lufthavn. Du drænes for energi, når folk skubber til dig for at komme forbi, snakker i mobiltelefon, ryger eller stinker af kraftig parfume. Måske kan du også fornemme de forbipasserendes irritation, ensomhed eller fysiske smerte, og det dræner dig for energi.
Sådan kan du gøre:
Find dit eget lille stille sted, hvor du kan være alene - om det så kun er toilettet, hvor der er fred, så vælg det. Sæt dig og mediter på toiletsædet under et par indåndinger med lukkede øjne.



9.
Ufrivillige energidrænere..


Suger ikke energi med vilje og er ofte dem, vi elsker. Dem, der står os nært, kan dræne os for energi, fordi vi må tage os af dem. Det kan være børn, gamle forældre, din partner osv. Også familiemedlemmer med fysisk eller psykisk smerte dræner dig for energi.
Sådan kan du gøre:
Vær mæt og udhvilet under besøg hos plagede familiemedlemmer og anbring dig i fysisk behagelig afstand. Forhandl med din familie om små pauser i hverdagen, hvor du bare kan være dig selv. Har du små børn, så kan du låse dig inde på toilettet for en kort stund og meditere.




Kilde: "Positiv energi" af Judith Orloff, Aschehoug.






Besøg mig på Julemessen i Pistolstræde den 6.Dec. 2014

              https://www.facebook.com/blindtegning?fref=ts

                           Håndlæsning via Blindtegning

Her er lidt info om hvem DU kan finde på messen. 

Julemessens link