torsdag den 4. december 2014

EnergiVampyrer, kender du dem... se 9 forskellige bud på de allerværste.

9 typer energivampyrer - sådan takler du dem:



Vi kender dem allesammen, de mennesker som kommer ind i rummet, ringer


på døren, sidder med til festen, er på arbejdspladsen og alle andre steder....



Hvilken type er Du, hvis DU er en energi sluger....??  for andre...




1.
Grædekonen...


Jamrer sig hver gang, du taler med hende. Verden er altid imod hende, og hun føler sig som et offer. Når du foreslår løsninger, siger grædekonen: "Jo, men...". Hun elsker opmærksomhed, men er ikke interesseret i andres råd og kommer med de samme beklagelser igen og igen.
Sådan kan du gøre:
Sæt klare grænser og sig for eksempel, at du sætter pris på jeres forhold, men at det slider på dig, når hun snakker om de samme ting igen og igen. Foreslå at du vil lytte til hende i 10 minutter, og sig at du gerne vil støtte hende, hvis hun vil snakke om løsninger.



2.
Fejlfinderen...


Kritiserer altid og giver dig skyldfølelse. Hun bruger anklager for at dræne dig for energi, og du føler dig mangelfuld, utilstrækkelig og dolket i ryggen bagefter.
Sådan kan du gøre:
Lav følgende øvelse i situationen: Forestil dig, at du skaber et skjold af hvidt lys omkring dig, som kun positiv, men ikke negativ energi kan trænge igennem.




3.
Dramadronningen...


Puster små hverdagshændelser op til dramaer. Hun omtaler altid livet som enten ulideligt godt eller ufattelig dårligt. Hun går fra krise til krise og opfører sig teatralsk. Du tør ikke spørge, hvordan hun har det, for tænk hvis hun svarer! Hun dræner dig for livskraft med sine intense følelser.
Sådan kan du gøre:
Træk vejret dybt og koncentrer dig om din vejrtrækning. Sig til dig selv, at du ved, hvad der foregår, og at du sagtens kan klare det.




4.
Snakkehovedet eller vittighedsfortælleren...


Snakker uafbrudt og tænker kun på sig selv uden at være interesseret i, hvad du har at sige. I begyndelsen kan det virke underholdende, men snart bliver det for anmassende. Snakkehovedet har det med at trænge dig op i en krog, så du ikke kan flygte.
Sådan kan du gøre:
Formuler dine behov på en hensynsfuld måde. Smil for eksempel til det fremmede snakkehoved i toget, at du gerne vil have ro til at læse i din bog. Er energivampyren din familie, kan du sige, at du føler dig udenfor, når hun dominerer samtalen, og at du vil sætte pris på også at sige noget.




5.
Hank-opperen...


Gør dig til sin terapeut, ringer i tide og utide for at du skal løse hendes problemer. En anden hank-opper er hende, du skønner, har brug for at blive reddet og rettet op på. Hun bliver dit projekt, selv om hun egentlig ikke er interesseret i at blive hanket op i. Hun er måske alkoholiseret eller sprudler af gode ideer, og du føler tydeligt, at du kan redde hende.
Sådan kan du gøre:
Indse at hun selv må tage ansvar for sit liv, og at du vil blive tappet for energi, hvis du engagerer dig. Hvorfor vil du redde hende? Er det manglende evne til at sige nej, behov for anerkendelse eller for at kontrollere, skyldfølelse...tilbyd eventuelt følelsesmæssig støtte uden at vælte ud med løsninger.




6.
Den udadtil sympatiske selskabsløve...


Virker som en helt fin fyr, når du møder ham til fest eller anden selskabelig lejlighed, men han klistrer sig op ad dig og suger dig for energi.
Sådan kan du gøre:
Gå din vej, sig eksempelvis at du skal på toilettet.




7.
Utysket der går efter struben...


Fælder dig uden at tage hensyn til dine følelser, fordi hun er drevet af misundelse og en trang til at hævde sig på din bekostning. Kommer med giftige bemærkninger som "Ih, hvor ser du frisk ud i dag. Dit øje hænger slet ikke mere! (øh, hang mit øje da før?!)
Sådan kan du gøre:
Bryd øjenkontakten og koncentrer dig om dit åndedræt. Tag eventuelt et bad, når du igen er alene, for at skylle de negative vibrationer af dig eller drik en masse vand for at rense ud.




8.
Menneskemængder der dræner dig for energi...


Møder du for eksempel i et indkøbscenter, et sportsstadium eller i en lufthavn. Du drænes for energi, når folk skubber til dig for at komme forbi, snakker i mobiltelefon, ryger eller stinker af kraftig parfume. Måske kan du også fornemme de forbipasserendes irritation, ensomhed eller fysiske smerte, og det dræner dig for energi.
Sådan kan du gøre:
Find dit eget lille stille sted, hvor du kan være alene - om det så kun er toilettet, hvor der er fred, så vælg det. Sæt dig og mediter på toiletsædet under et par indåndinger med lukkede øjne.



9.
Ufrivillige energidrænere..


Suger ikke energi med vilje og er ofte dem, vi elsker. Dem, der står os nært, kan dræne os for energi, fordi vi må tage os af dem. Det kan være børn, gamle forældre, din partner osv. Også familiemedlemmer med fysisk eller psykisk smerte dræner dig for energi.
Sådan kan du gøre:
Vær mæt og udhvilet under besøg hos plagede familiemedlemmer og anbring dig i fysisk behagelig afstand. Forhandl med din familie om små pauser i hverdagen, hvor du bare kan være dig selv. Har du små børn, så kan du låse dig inde på toilettet for en kort stund og meditere.




Kilde: "Positiv energi" af Judith Orloff, Aschehoug.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar