Påsken er på vej..... historien om gækkebreve...

Hvor stammer gækkebrevs ideen fra..?

Historien bag gækkebrevet
Et gækkebrev er en specifikt dansk tradition fra påsken.Grundprincippet er at klippe et bestemt (ofte symmetrisk) mønster i et stykke papir og forsøge at få modtageren til at gætte hvem der har sendt brevet, ved at skrive “Mit navn det står med prikker” og så anføre det antal punktummer, som der er bogstaver i ens navn. Ofte skrives også et lille påskedigt. Digtene spænder fra enkelte sætninger over vrøvlevers til de mere poetiske.

I dag er traditionen med at sende gækkebreve mest udbredt blandt børn, men sådan har det langt fra altid været. Gækkebrevene er en videreudvikling af de såkaldte bindebreve. I gækkebreve blev bindebrevenes knuder blot udskiftet med indviklede, knudelignende papirklip. Skikken blev i sin tid især brugt til flirt mellem unge mennesker, og et typisk gækkebrevsklip kunne fx være “kærlighedsknuden”, hvor papirklippets knudemønster formede flere hjerter.

En tradition foreskriver, at man har tre gæt til at finde til afsenderen af gækkebrevet. Hvis man ikke gætter afsenderen inden for de tre gæt, så skylder man afsenderen et påskeæg. En anden tradition tilføjer endnu en regel til førnævnte; for hvert gæt, man gætter forkert, skylder man et påskeæg til hvert af de forkert udpegede afsendere.

Kilde: Wikipendia

Gækkevers...

Gækkebrevsvers indsendt af Francis Jordt, Ribe

1
En Rosenkrans jeg binder
alt om mit lille Brev
en Gækkeblomst De finder
alt ved det Ord, jeg skrev.
En Gækkeblomst til Ære
bag Sneens Tæppe hvid,
en Gave, det skal være
et Venskabstegn fra mig.

2
Lille hvide Vintergæk,
din Klokke for mig ringer,
og Tiden som er fløjet væk
en kærlig Hilsen bringer.

3
Da forleden jeg i Haven gik
Og mod Jorden rettede mit Blik
en lille Gæk jeg Øje fik.
Jeg plukkede den nu –
jeg sender den med Posten til min ven.
Prøv om De kan sende den retur igen.

4
Bly, unselig og beskeden
fandt jeg Vintergækken nys forleden.
Her i Brevet jeg den varsomt lægger.
Den om Sol og og Foraar Tanken vækker.
Det er kun en lille Gæk jeg her Dem giver.
Og den store Gæk er De, hvis ikke snart De skriver.

5
Jeg gik i Havens Gange
en Blomst saa hvid og prud.
Den springer op af Mulde
og bringer os om Vaaren
Bud den sender hen.

6
I Havens dybe Gange
der fandt jeg blomster mange
da var der en, som raabte glad :”Kære,
hos Askholm vil jeg være.”

7
En Vintergæk en Sommernar,
en Fugl foruden Vinger,
en lille Ven, som har dig kær,
en venlig Hilsen bringer.

8
Jeg gik mig i Haven ved Bækken langs Hækken,
der fik jeg Øje paa Vintergækken.
Den stod saa yndig hvid og ren,
og Sneen laa blødt om dens grønne Ben.
Jeg bukkede mig ned – det gav et Knæk,
ej mer skal du (den) staa ved den kolde Bæk.
Nu skal du (den) rigtig blive til Skue –
og komme ind i den lune Stue,
der bliver du (den) i Vinduet flot sat op,
og saa kan du (den) rigtig ranke din (dens) Krop,
dog er din (dens) Saga hurtigt væk,
til næste Aar kommer en ny lille Gæk.

9
Lille hvide Vintergæk
bryder gennem Sneen kæk
ved dit fine Klokkespil
bliver det første Foraar til.
Jeg er en lille Pige,
Og digte kan jeg ej
og derfor vil jeg sige:
”Forglem , forglem mig ej.”

10
Den første Grøde grøn,
som Jorden maa frembære,
jeg sender bort i Løn
en god Ven at forære.
Tag den af Deres Venindes (Vens) Haand,
saa knytter vi et Venskabs-Baand
som aldrig skal opløses.

11
I Havens dybe Gange
jeg fandt en Gæk saa skøn,
jeg saa, at der var mange,
men der var een iblandt
som raabte:”Kære,
hos Askholm vil jeg være.”
Et Paaskeæg jeg beder om,
og De (du), som er saa mild og from (god)
De (du) sender mig et rigtigt flot
Nu maa De (du) gøre Gilde
det kan ej være ilde
med Knas og fine Kager
fra Lyøs Bageri.
Kaffen den brune maa De (du) ej skaane
og Hvedebrød i Hobetal
og en prægtig dansesal.

12
I Sne og Frost du fik din Daab,
du lille Vintergæk.
Men du var fyldt af Solskinshaab,
du smilte nok saa kæk.
Og Solen var dig venlig stemt,
den hjalp dig godt paa Gled.
Den tittede ned, hvor du stod gemt,
i Havens blomsterbed.
Og nu du staar i fulde Skrud,
saa hvid og fin klædt paa.
Jeg bruger dig som Sendebud,
men Navnet gættes maa.

13
I Havens Bed en lille Gæk skød op
den første af Blomsternes brogede Trop.
Jeg tænkte paa Dem (dig), De (du) Gækken skal have,
som en Hilsen, en Blomstergave.
Og saa maa De (du) gætte, hvem det kan være,
der sender Gækken blandt Venner kære.
Kan De (du) det ikke, De (du) selv bliver Gæk,
og saa maa De (du) tage af Reden væk
et Paaskeæg eller to,
saa skal for Resten for mig De (du) faa ro.
Men gæt, hvad jeg hedder og se, hvade der kommer,
maaske et Æg med to gule Blommer.

14
Du dejlige hvide Vintergæk,
du bryder dit Dæk hver hvert evige Aar,
bebuder os Vaar,
du Ven saa kær:
Velkommen her!

15
Solens Varme Vaaren vækker
op fra Jordens Gem,
skønne hvide Vintergækker
muntert titter frem.
Denne lille Gæk jeg sender
til Dem i mit Brev;
gæt nu hvem af Deres Venner
disse Linier skrev.

16
En Morgen i min Seng jeg laa,
De (du) sagde jeg i Haven skulle gaa
for en Blomst at finde .
Jeg gik bag en Rosenhæk,
fandt en lille Vintergæk.
Jeg sender den til Dem (dig),
og vis De (du) sender den væk, væk
faar De (du) mange Smæk, Smæk
af den store Kæp, Kæp.
Mit Navn det staar med streger
Pas paa De (du) ikke bræger.

17
Gækken staar i Haven ude,
Storm og Blæst ta’r til at tude,.
Ind jeg bar den i min Stue
Satte den ved Ildens Lue.
Thi Gækken er Vaarens Budbringer.
Snart den folder ud de Blade
som gør Hjerterne saa glade.
Ind i Brev jeg lagde den,
sendte den til dig, min Ven:
Thi Gækken er Vaarens Budbringer .

18
Jeg er Spejder, men forgæves spejdet længe
Blikket rundt i Mark og Skov og Enge.
Endelig dog, fandt jeg, hvad jeg søgte,
Gækken glad i Solens Straaler laa og spøgte.
Varsomt jeg den tog, og her jeg sender
den til en af mine brave Venner.
De er Spejder – spejd. Maaske De finder,
hvem jeg er, før denne Uge svinder.

19
En Dag jeg ude i Tankerne stod,
da randt det mig i Sinde,
at jeg i Haven ville gaa
for der en Blomst at finde.
Jeg fandt en lille hvid og grøn,
den vil jeg sende dig i Løn,
min bedste Ven, som er saa skøn.
De (du) troede maaske, at nogen skrev
et nydelig lille Elskovsbrev,
Men Pyt min Ven, du skal ikke tro,
At elskovsbreve paa Træer gror.

20
Lille søde Vintergæk
bryder gennem Sneen kæk.
Jeg dig plukker med dette samme
for at sende væk
Gæk Gæk Gæk

21
En rask lille Gæk
saa kry og saa kæk
skød op fra Havens muld
trods Sne og Vinterkulde.
Og jeg tænkte, jeg kender en anden Gæk
til hvem jeg Blomsten sender væk.
Dejlige hvide Vintergæk,
du bryder det Dæk hvert evige Aar
Bebuder du Vaar,
Du Ven saa kær
Velkommen vær.

22
I søde smaa Gækker, jer tænker jeg paa,
naar Sindet er tungt, og naar Dagen er graa.
Jeg ved jo saa vist, at naar Tiden er dertil
Smaaklokkerne klimter det gladeste Spil.
Kommer De (du) engang forbi
kom saa ind og se til mig,
Kaffe, The og Kager venter
spørger, om De (du) snart dem henter.
Gæk, Gæk, Ha, Ha

23
En Dag jeg i Haven kom
stod jeg stille og saa mig om,
og ved min højre Side
saa jeg tre Blomster grønne og hvide.
den ene betyder en Kæreste saa god,
den anden betyder, han bliver dig tro,
den tredje betyder en Guldring saa skøn
som du paa din Bryllupsdag skal have (bære) i Løn.

24
Gækkenelliken nu frembrydes
op af Jordens kolde Skød,
tre af disse jeg dig byder.
O, hvor deres Lugt er sød.
Jeg vil gække dig min Ven,
derfor sender jeg den hen.

25
Lille Gæk saa fin og hvid
som til os er kommet hid
midt i Vinterkulde,
fra dit Gem i Jordens Skød
af de lune Mulde.
Nu er endt din Trængselstid
lille Gæk saa fin og hvid.
Du skal indeni et brev,
som jeg nu til Askholm skrev.
Spørger han, hvor du kom fra,
Siger du:”Nej ved du hvad,
det maa selv du gætte!”
Træf nu blot den rette.

26
Uden al Mistænksomhed
Har De (du) Brevet brækket.
Min kære Lærer (Ven), bliv ej vred,
nu er De (du) blevet gækket.

27
En Dag da Vinden blæste
og Katten sad og hvæste,
da gik jeg ud i Haven
i Sne til midt paa Maven.
jeg skuffed Sneen væk
og fandt en Vintergæk.
Den sender jeg Dem (dig) her
Og siger ikke mer.

28
Jeg gik ud en Morgenstund
for at finde en Viol,
men for Storm og kolde Vinde
var Violen ej at finde.
Da jeg vilde ile væk
fik jeg øje paa en Gæk.

29
Solens varme Vaaren vækker
op fra Jordens Gem.
Skønne hvide Vintergækker
muntert titter frem.
Da jeg i min Have kigged’
paa en lille Gæk
straks den sagde,
mens den nikked’
bær mig væk!
Denne lille Gæk jeg sender
til Dem (dig) i mit Brev
gæt nu, hvem af deres (dine) Venner
disse Linier skrev.

30
Snart er det Blæst, snart er det Regn,
snart er det snehvidt over den hele Egn,
snart skinner Solen paa frosne Rude,
som om Vaaren holdt indtag derude.
Det troede ogsaa den lille Gæk,
som stod i Læ bag en Tjørnehæk.
Den rækker sin Hals imod Solen op,
- men hvor den frøs sin lille Krop,
thi den var gækket af Solens Glød.
Jeg bøjed’ mig ned og Stænlen brød, og nu skal den gække min lille Ven.
Mit Døbenavn vil du let kunne finde,
læs på et Kort på vor Skolevæg
og husk, du skylder et Paaskeæg.

31
Foraaret kommer
med Løfte om Sommer.
Sneen er væk,
i Haven en Gæk
jeg fandt mellem spirende Blomster.

32
Vintergækken med saa friske Blade,
ren og skær som nylig falden Sne,
dukker frem og gør os alle glade:
Livets Sejr vi atter faar at se!
Frossen Jord kan ej den holde nede
til at melde Foraar er den rede,
længe førend Solen ret har magt.
Den vil ikke mer i Jorden hvile,
den vil op til Foraarssol at smile
breder ud sin nye, skønne Dragt.

33
I Vinterens mørke, kolde Tid
vi smaat med Blomster finde.
De kommer først med Solen blid
og Vaarens milde Vinde,
og dog bag Havens Hasselhæk
jeg fandt en Blomst saa køn og kæk
en Vinterrgæk.
Jeg bøjed’ mig saa glad i Sind,
min Haand omkring den fatted’,
saa løb jeg glad i Stuen ind
og mig ved Bordet satte
straks til min Ven jeg skrev.

34
Lille hvide Vintergæk,
du bryder dit Dæk.
Hver evige Aar
bebuder du Vaar,
en Blomst saa kær,
velkommen her.
Lille hvide Vintergæk
din Klokke for mig ringer
en lille Ven som har dig kær
en kærlig hisen bringer.

35
Nu er du gækket,
og gækket skal du være,
indtil en Hare fanger en Hund
og to Rosiner vejer et pund.

36
Hvor Verden dog er skøn og stor!
Hvor alt er skønt paa denne Jord.
Og dog jeg følte mig forglemt,
så ensom og saa sært beklemt.
da tog om mig en varsom Haand
og pynted mig med Silkebånd.
Så blev jeg sendt saa lang en Vej!
Men hvem, ja, hvem mon sente mig?

37
Jeg gik en sildig Aftenstund
alene i den grønne Lund.
Jeg gik saa sagte frem
og tænkte paa en Ven.
Der syntes for mig staa
saa mange Blomster smaa,
jeg tog deraf de tre.
Den Blomst, den var ej graa
og heller ikke blaa.
Men hvid den monne være
den vil jeg Dem foære.

38
Nu Tiden er til lidt Gækkeri.
En Gæk jeg fandt paa min Vandringssti
i Brevet jeg den nu lægger,
og tænker ej, det gaar nemt,
at finde Navnet på den saa slemt
dig dermed saa venligt gækker.

39
Bag Busken jeg fandt en Gæk saa sød,
jeg troede, den var af Kulde død.
Nu sender jeg den til dig min Ven,
tæl prikker smaa, og gæt fra hvem.

40
Dejlige Foraar, snart du kommer
efter Foraar faar vi Sommer.
Her i et Brev som et Bud om den dejlige Vaar ,
De en Vintergæk faar.

41
Fra en gammel Ven
kommer Gækken til dig hen.
Om et Æg jeg vil dig bede
hvis du ikke svar kan rede.
Thi det er en gammel Skik,
glem det intet Øjeblik,
at man Paaskeæg skal give
naar en (du) Vintergæk maa blive.

42
Hvilken Blomst kan vel som Gækken
stemme lyst vort Sind,
naar den med de fine Klokker
ringer Vaaren ind.
Derfor lille Vinterrose i sin Silkekjole
vandrer rundt fra Ven til Ven
i hver en landsbyskole.

43
Roser og Forglemmigej
har paa denne Tid man ej,
men anden Blomst er kaaret.
Gækken kommer først paa Aaret
Bringer Bud om Fuglekvidder
Blomsterduft og gode Tider.

44
For syvende Gang og sidste
De blev min Gæk.
Til Vaaren, når Knopperne briste,
saa maa jeg fra Skolen væk.
Men banker end lidt mit Hjerte
af Vemod og Afskedssmerte,
jeg kan ej Lysten modstaa,
noget ondt at gøre jeg maa.
Ja, skønt jeg ham elsker og ærer,
jeg gækker min gamle Lærer.
Ja, skilles end vor Vej,
saa hør i Løn
min lille Bøn:
”Forglem mig ej.”