torsdag den 31. oktober 2013

Den sidste rest af sommer, på Møn.

 
Lyset svinder, kulden og blæsten tar til, havemøblerne skal ind fra terrassen , tiden stilles tilbage, de varme trøjer findes frem,og alt sammen fordi sommeren går på hæld.

Man mærker på humøret, at energien forsvinder, dagene er blevet kortere, vi trækker indendøre og tænder stille op i brændeovnen... vi hygger mere..eller på en anden måde end da sommeren var på sit højeste, hvor vi kunne sidde i solen, skyggen eller ligge på græsset alt efter hvilken temperatur der nu ramte os... vi kunne gå en runde i haven, pille lidt i jorden, i kummerne, vande de fine potter med blomster, og nyde stilheden, duftene eller lyset.. vi tændte op i grillen, havde gang i alle de skønne grøntsager ,der var i overflod allevegne,fik afprøvet den funklende webergrill, lavet den Pulled pork vi havde drømt om, og den friske aspargessalat med friske sukkerærter, vandmelon og pinjekerner, den kolde hvidvin var på køl og inden længe stod osse flaskerne med den nylavede hyldeblomssaft osse klar.


Eller vi kunne sidde i mørket på terrassen med tændte myggelys til langt ud på natten, snakke og hygge, mærke den kølige brise på kroppen, varmen tidligere gør at man kommer til at fryse... en lille smule.. men vi flytter os ikke, for NU er det sommer i Danmark.. Men den tid er gået nu, og kommer ikke igen, før næste år, når sneen og frosten har besøgt vores lille land....

Efteråret er kommet, det er tid til at høste frugten af sommerens hårde slid i haverne og snart er vinteren på vej. her er et lille udpluk af den sidste rest af sommer...
                                                                
                                                                     
Chili høsten i Skensved.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar