En vigtig livslektie, på et øjeblik..

af Patrick Larsen...

En vigtig livslektie, som jeg lærte for få minutter siden:

Jeg sidder i mine egne tanker, skriver på et spændende projekt, totalt i flow, med god musik på anlægget, snacks på bordet & smil på læben. Så banker det på..

Min første tanke er: "åh, er det nu en eller anden nabo der beder mig om at skrue ned, det er ikke engang særligt højt. Det var da irriterende at blive afbrudt nu." Og da jeg åbner...
, og ser at det er min underbo, som er en rar, men lidt spøjs, ældre herre, tænker jeg ikke over, at det kan handle om andet end volumen på mit anlæg.

Han spørger så, meget høfligt og næsten genert: "Hej, ved du noget om at installere en printer? For jeg har prøvet længe nu, og kan ikke finde ud af den.."

Jeg må indrømme at min første tanke er: hmm ja, det ville jeg godt kunne, men jeg sidder altså lige og arbejder. Som i: åh hvorfor skal du ødelægge mit gode flow, med dit problem?

Min samvittighed får mig heldigvis til at holde den egoistiske migmigmig mentalitet til at holde kæft, og i stedet svare: "tjo, jeg kan da godt gå med ned og lige kigge på det."

Han takker venligt, vi går ned til ham, han undskylder for rodet, og viser vej hen til skrivebordet med PC og ny printer. Jeg sætter mig ned, trykker på et par knapper, og det ser ud til at være peace of cake, for en alm. computerkyndig at få den i gang. Det tager mig vitterligt under ét minut, så er det på plads. Jeg spørger ham så om han har Word, så vi kan lave en hurtig test, til hvilket han svarer: "Øh nej jeg har Windows."

Om hvor alting er, så virker den, og han takker mig igen og igen. Jeg synes nærmest ikke jeg havde gjort noget, men det at han ikke skal kæmpe med den længere, betyder sgu noget for HAM! Han insisterer på at give mig en god flaske vin med op til mig og min ven, og minsandten om han ikke også giver mig en bedstefar-krammer. Simpelthen den mest taknemmelige søde ældre mand.

Helt lamslået over hans reaktion, takker jeg venligt for vinen, ønsker ham god weekend med et stort smil, og går op til mig selv igen. Så lidt fra mig, betød så meget for ham.

Det tog samlet 5 minutter. Han er glad, jeg er glad, han har en printer der virker, jeg er en flaske vin rigere, vi er kommet lidt tættere på hinanden og fredagen fik et nøk opad. Hvor er jeg dog glad for, at den der første tanke, der bare handler om migmigmig, den ikke dikterer mit liv. For så havde vores fredag ikke haft dette fine lille twist. Jeg lærte noget i dag, sådan for alvor så jeg virkelig forstod det:

Vi skal ikke være så bange for at hjælpe hinanden.